Vore to nye danskere her i Mbaleområdet fik en flyvende start, da de tog fat på deres praktik i sidste uge. Mandag kørte jeg Sarah og Nicolaj op til Budadiri, der ligger ca. 25 km fra Mbale langt ude i Mt. Elgon bjergene. Her blev de introduceret til deres to lokale familier og to praktiksteder - det lokale sygehus og to små lokale helsecentre. De ønsker begge at læse til læge, når de kommer hjem til Danmark og valgte derfor praktik inden for sundhedsområdet.
Mandagen blev brugt til at indrette sig hos de to lokale familier. Nikolaj nede i Budadiri trading center i nærheden af sygehuset hos den jævnaldrene Richard og hans familie, uden el og vand. Sarah langt oppe i bjergene - ca. 1 times gang fra Budadiri - med en pragtfuldt udsigt over til Mt. Elgon. Igen uden el og blot med et par butikker, der kun kan byde på lidt vaskepulver, madolie, lidt tomater, løg og kål. Dog ligger den lille private klinik hun skal arbejde på to minutters gang fra hendes logi, men hospitalet 3 kvarters gang, når det det går nedad og 1 time, når det går opad.
Begge blev modtaget varmt af deres familier, men også vist stor opmærksomhed fra alle i området, da de er de eneste hvide i miles omkreds og også bringer aktuelt nyt fra andre verdensdele.
Dagen efter begyndte de så på deres praktik. På den lille sundhedscenter med behandling af malaria, diverse mindre skader og sygdomme samt tandudtrækning. Behandleren er også anæstaciansvarlig på hospitalet så onsdag, torsdag og fredag rykker de ned på hospitalet for at deltage i en kejsersnit og et par operationer. Operationerne foretages af hospitalets eneste læge, der også skal tage sig af det medicinske. Han er ung og nyuddannet, men indgrebene foretages professionelt på trods af de primitive forhold. Bedøvelserne foregår med æther og foretages både med og uden el. Svigter strømmen benyttes hånddrevne apparater til bedøvelse, iltapparat mm.
Ud over at overvære operationer nåede Sarah og Nikolaj også at blive introduceret til de rutinemæssige børneundersøgelser, laboratoriet og hospitalets apotek.
Fredag kom de så begge her tilbage til Mbale, hvor mine med-DW'ere her i Mbale Martin og Christina lagde hus til et mindre dansk globalt middagsselskab: Martin og Christina har en fortid i Amnesti Internationalt, Marina arbejder hos Anti Corruption Center Uganda og har bl.a. arbejdet i EU-parlamentet. Hendes besøgende - Rie - arbejder nu i Afghanistan, men tidligere i Botswana og Mozambique. Sarah, der på trods af sine blot 20 år allerede har rejst og arbejdet i Australien og Indien. Nicolaj med familie i Vietnam og arbejdserfaring fra Kenya. Mig selv, der nu arbejder her i Mbale og tidligere i Botswana og med nydanskere i Danmark. Et levende fortællende og diskussionsivrigt middagsselskab med en aldersspredning fra 20 - 60 år.
Sarah og Nikolaj er såkaldte Midt Term Volunteers (MTV), sendt ud gennem Global Contact, Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark og Uganda Pioneer Association her i Uganda.
Vil du følge med I deres oplevelser. Så gå ind på: www.travellog.dk/svennevig eller www.travellog.dk/sarahiuganda.

Nåeh, det var godt Ejnar - at du er kommet igang med at blogge igen....!
KH Pernille
Posted by: Pernille | mandag 05 marts 2007 at 22:48:37 Africa/Kampala
Hej Ejnar.
Jeg har hoert utrolig meget godt om dig fra Dorthe, som lige er kommet tilbage til DK efter flere aar i Koboko/Sydsudan. Jeg er saa heldig at skulle til Uganda i sommerferien sammen med min Kaereste. Jeg har to gange tidligere vaeret i Uganda, men indtil videre mest i den nord-vestlige del. Derfor kunne jeg frygtelig godt taenke mig at opleve noget af den oestlige del af landet, saa vi regner staerkt med et besoeg til Mbale, Mt. Elgon og hvad der ellers kunne vaere spaendende paa de kanter. (Laeste din beretning om Nikolai og Sarah og fandt det yderst interessant. - Min kaereste, Line, laeser medicin, saa beretningerne om hospitaler/klinikker trak voldssomt i hende)
Vi har skrevet med Christina og Martin, saa jeg tror bestemt vi kommer til Mbale, men jeg fik bare lyst til at spoerge dig, om du kunne have lyst til et danskerbesoeg af et par rejselystne unge?
Uanset hvad, maa du have det godt. Held og lykke med dit arbejde.
Kh. David Schmidt
e-mail: Davizo83@hotmail.com
Posted by: David Schmidt | fredag 01 juni 2007 at 17:05:32 Africa/Kampala
Hej Ejnar,
Godt arbejde du laver!
Posted by: billig hjemmeside | tirsdag 26 oktober 2010 at 17:25:30 Africa/Kampala