Det er en blandet oplevelse at være dansker i udlandet i de her tider.
To danskere var fremme i medierne her i Uganda i ugen. Den danske ambasadør, Stig Barlyng, og indtil for nyligt, en for mig ukendt dansk kunstner, Kristian von Horslet. Begge kommenterer udviklingen her i Uganda, men på hver sin måde. Den første utraditionelt og konstruktivt. Den anden selvcentreret og nedladende.
Stig Barlyng tog fat på korruptionen, der her i Uganda er stor og omfattende fra top til bund. Sammen med de enorme indkomstforskelle er det en af de ting, jeg har svært ved at vænne mig til. Men jeg kommer jo også fra det 2.mindst korrupte land i verden.
Korruptionen rækker fra toppolitikere og – embedmænd, der tilegner sig midler i millionklassen – vel og mærke i dollar – til den menig politimand/-kvinde, der for 15 – 20 kr. ”overser” en trafikbøde til 150,- til 350,- kr.
Det gælder også skolevæsenet. Her eksisterer der ”spøgelseslærere”, dvs. lærere, der figurerer på lønningslisten, men ellers ikke. De lønninge, der betales til de ikke eksisterende lærere, ja, de deles så mellem andre ansatte inden for systemet, lokalt eller centralt.
Det sker også ved, at der går svind i penge til skolemaden eller udstyr, så eleverne får mindre eller dårligere mad og de meget begrænsede undervisningsmateriale bliver endnu mere begrænset.
Heldigvis reageres der på korruptionen. I mit område her i Mbale gik flere hundrede skolebørn en lørdag, der ellers er fridag, de 14 km til amtsgården for demonstrere mod deres skoleinspektør og korrutionen på skolen. Han blev suspenderet.
Men netop korruptionen inden for folkeskolen er også temaet i år for anti-korruptionsugen, og det var her ambasadøren kom med sit klare budskab.
Først gik han som eneste ambassadør i spidsen for en march med hundrevis af skolebørn, universitetsstuderende og enkelte andre gennem hovedstaden Kampala.
Undervejs gik han med repræsentater for arrangørerne Anti Corruption Coalition Uganda (ACCU) og elever ind i parlamentet for at aflevere underskrifter til parlamentets formand, og til sidst holdt han en tale, hvor det blev skåret ud i pap, at donorerne ikke længere ville nøjes med at se rapporter om og afsløringer af korruption, men ville se ansvarlige personer straffet. Og lakmusprøven ville være Global Fund sagen, hvor der er svindlet for millioner af dollars af toppolitikere og embedsmænd. Global Fund er en international fond, der støtter bekæmpelsen af HIV/Aids, malaria og tuberkulose. Det blev alt udførligt omtalt og referet i Monitor, den ene af de to ledende dagblade.
Og kunstneren uden budskab - Kristian von Hornslet. ”Kunstneren” har oprettet en organisation, der uddeler en gris eller en ged til fattige landmænd i en landsby i Uganda. Betingelsen er dog, at de skal tilføje navnet Hornslet til deres eget navn. Da mange blot ejer mindre en en ½ hektar jord samt lidt fjærkræ, har et et par hundrede taget mod tilbuddet og samtidigt fået nye navne og ID-kort. Det finder man her i Uganda uetisk og ikke særligt menneskeværdigt. Og det må jeg give dem ret i. Nu vil kunstneren så til at køre retssag her i Uganda. Her er rigeligt med retsager i forvejen i forbindelse med valg. Demokratiet er nyt. Så Hr.von Hornslet, hvorfor ikke blot pakke grise og geder sammen og drage nordpå, så pengene til retsager kunne bruges til noget mere fornuftigt. Nu har du opnået, at vi her i Uganda ved, at der er en kunstner i Danmark ved navn Kristian von Hornslet.
Hvis budskabet skulle være, at med penge følger krav og indflydelse, tror jeg, at alle fattige overalt i verden kender det alt for godt. Som jeg sagde til mine lokale og andre kollegaer i Botswana for 14 år siden.
Penge lugter – enten af indflydelse eller sved.
Recent Comments